Sorggruppe i Herstedøster Kirke

Når vi mister én vi elsker, oplever vi at miste fodfæste i livet. Sorgen kan på mange måder blive en følgesvend, i det liv, der skal leves på den anden side af et dødsfald – noget som omgangskredsen kan have svært ved at rumme.

Vi fornemmer, at andre synes, vi må se at komme videre. Det kan også være svært at tage imod de gode råd, andre gerne vil give. Vi kan få en fornemmelse af, at de vil have det til at gå over. Men sorg er ikke noget, der går over. Når vi mister et menneske skal vi bære sorgen – leve i sorgen – leve med sorgen. Det kan være en hjælp at sætte ord på de mange følelser og tanker, sorgen hvirvler op i én. Samtidig, kan det være en støtte at tale med og høre om mennesker, som har oplevet det samme som en selv.

Sorggruppen er ledet af sognepræst Lars Kruse. I gruppen vil der være fokus på at alle deltagere får tid og rum til at fortælle om netop deres sorg – og vi lægger stor vægt på at sorggruppen skal være et trygt rum, hvor alle lytter til hinanden. Derfor har deltagere i gruppen naturligvis tavshedspligt.

Vi afrunder hver aften med lystænding i kirken og ro til personlig refleksion.
Gruppen mødes hver anden tirsdag kl. 19-21 på følgende datoer:

----- Datoer på vej -----

Tilmelding sker gennem samtale med Lars Kruse tlf. 5114 9210 så hurtigt som muligt.

  Herstedøster Kirke   ·   Herstedøstergade 5, 2620 Albertslund       Tlf 4366 0680       herstedoester.sogn@km.dk

Kontakt