Babysalmesang  (2-12 måneder)

Herstedøster Kirke udbyder to forløb om året i babysalmesang. Babysalmesang er et musikalsk og rytmisk tilbud til de mindste børn og deres forældre. Sang og musik stimulerer barnets udvikling, mens du samtidig kan opleve kirkerummet på en uformel måde. Og alle kan være med - det kræver hverken stort sangtalent eller kendskab til kirken. Det er en dejlig måde at være sammen med sit barn på og man får gode idéer til hvordan man kan synge og lege videre, når man kommer hjem. 
Babysalmesang er fyldt med sanseindtryk for barnet - der blæses sæbebobler, leges med farverige tørklæder og de lytter til lyden af klokkespillets fine klang. Det er en dejlig måde at være sammen med sit barn og man kan synge og lege videre, når man kommer hjem. 

Babysalmesang foregår i Herstedøster Kirke torsdag kl. 10. Vi synger i ca. 40-45 minutter og derefter byder kirken på en kaffe og te i sognegården, hvor man får mulighed for en hyggestund sammen med de andre børn og forældre. 

 

Babysalmesang ledes af Herstedøster kirkes nye musikpædagog og korleder Christina Gahms Bovin.  Christina har mange års erfaring med babysalmesang, så man er i trygge hænder.  Hvis man har spørgsmål, så er man velkommen til at ringe til Christina på tlf. 26275668.

 

Tilmelding og hold

Tilmeldingen til efterårets hold er nu åben. Vi starter torsdag d. 22. oktober og forløbet består af 8 gange.  Sidste gang er torsdag d. 10. december. 

Det er gratis at være med.

 

Du tilmelder dig her

 

 

 

  1.  
Babysalmesang er for børn fra to til ni måneder


 

 

 

   Kalender