02/07/2024 0 Kommentarer
Hvad laver menighedsrådet?
Hvad laver menighedsrådet?
# Ukategoriseret
Hvad laver menighedsrådet?
Vi har længe haft lyst til at fortælle om, hvad et menighedsråd foretager sig, og hvordan det er opbygget.
Menighedsrådsvalg. Udover, at vi gerne vil fortælle om, hvad vi udfører, er det også med tanke på, at vi hele tiden skal kunne finde nye kandidater til menighedsrådet, som er på valg hvert fjerde år.
Stigende krav. I nutidens menighedsråd stilles der store krav til medlemmerne, da vi blandt andet er arbejdsgivere. Det gælder ikke mindst kontaktpersonen, der som personaleansvarlig skal have stort kendskab til ledelse af personale samt kunne afholde samtaler og forhandle om løn.
Der stilles også store krav til vores kasserer, der skal have stor viden om økonomi, herunder budgetter og årsregnskab.
Udvalgsarbejde. I rådsarbejdet har vi adskillige udvalg, som tager sig af eksempelvis kultur, ferniseringer, koncerter, IT, foredrag og meget andet. Så der er helt sikkert et udvalg, som dækker de fleste menneskers interesse eller måske endda hobby.
Vi gør en forskel. Vi er ikke en hyggeklub, men nærmest en velfungerende virksomhed med et stort ansvar. Til gengæld har vi så muligheden for at gøre en forskel i kirkens og sognets dagligdag.
At give personalet i kirken en tryg og god arbejdsplads. Sammen med det har vi også stor glæde af at være med i en gruppe, der forstår at have et godt og trygt forhold til hinanden og sørger for at arrangere events, så vi kan fastholde interessen og glæden ved vores frivillige arbejde.
Møderne. I Herstedøster Menighedsråd er vi 15 medlemmer – fire præster og 11 valgte medlemmer. Herudover én medarbejderrepræsentant og en kirkeværge.
Så til møderne kan vi være op til 17 personer. Medarbejderrepræsentanten og kirkeværgen har taleret, men ikke stemmeret.
Til hvert møde bliver der udsendt en dagsorden med tilhørende bilag. Det er dog på vej til at blive ændret, så alle dagsordener og bilag bliver lagt i et internt digitalt system, der hedder ChurchDesk. Det betyder, at vi ikke længere behøver papir til vores møder, men kan klare det digitalt.
Vi har længe arbejdet frem mod dette, da vi ønsker at være så papirløse som muligt samt højne kendskabet til at arbejde med en computer.
Alle i menighedsrådet er udstyret med en computer, som gør det muligt at følge med på møderne.
Tekst Lars Lodberg, menighedsrådsformand
Foto Bo Nygaard Larsen
Kommentarer