Foredrag: Ny dansk bibeloversættelse

Foredrag: Ny dansk bibeloversættelse

Foredrag: Ny dansk bibeloversættelse

Tirsdag 19. maj 2026, kl. 19:00
Herstedøster Kirke, Herstedøstergade 7, 2620 Albertslund
Sognepræst Kasper Siegismund

Hvorfor har Jesus pludselig ikke længere et ”legeme”, men en ”krop”?
Hvorfor skal mennesket ikke længere ”herske”, men ”råde” over dyrene?
Hvorfor skriver Paulus nu ”brødre og søstre” i stedet for bare ”brødre”?
Og hvordan oversætter man egentlig den stærkt erotiske kærlighedspoesi i Højsangen?

Danmark er i gang med at få en ny autoriseret bibeloversættelse – og det vækker både debat, nysgerrighed og stærke meninger.

Tirsdag den 19. maj kl. 19.00 inviterer Herstedøster Kirke til foredrag og debat om den kommende bibeloversættelse.

Sognepræst Kasper Siegismund fra Herstedøster Kirke er en del af redaktionen for de gammeltestamentlige bøger og vil fortælle om arbejdet bag oversættelsen og de mange valg og dilemmaer, oversætterne står overfor, når oldgamle tekster skal gøres forståelige og levende på nutidigt dansk.

Arbejdet med at oversætte Bibelens 66 bøger begyndte i 2024 og forventes afsluttet i 2036. Allerede nu er fire bøger udgivet som prøveoversættelser: Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet.

Der bliver rig mulighed for spørgsmål, debat og egne reaktioner på de nye oversættelser.

Arrangementet foregår i sognegården ved siden af kirken, og alle er velkomne.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

 

  Herstedøster Kirke   ·   Herstedøstergade 5, 2620 Albertslund       Tlf 4366 0680       herstedoester.sogn@km.dk

Tilgængelighedserklæring