”For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”

Det er en kontant og krasbørstig afregning fra Guds side, vi hører om i dagens beretning om de betroede talenter: Tjenerne, der turde satse med det, de fik at forvalte, bliver belønnet – mens den ene tjener, som ikke vil risikere at miste noget, straffes.

Hvordan skal det forstås?