Om morgenen, når solen kommer til syne og den lille vipstjert med sit gule bryst kommer hen til mit fodersted, sidder jeg helt stille. Så får vi en lille snak om livet. Fuglen ved, hvordan man lever: Den tager imod foderet med glæde – og flyver videre ud for at leve. Jeg rejser mig og ved, at livet er gave. For mig er det skænket af Gud. Det giver vi plads til at reflektere over denne aften.