
03/10/2025 0 Kommentarer
Allehelgengudstjeneste
Allehelgengudstjeneste

Når vi mister, bærer vi stadig vores kære i hjertet. Vi skal huske de døde. Minder kan forsvinde og vende tilbage, for fortiden er ikke et lukket rum. Når vi taler om dem, vi savner, åbner vi for fortiden – og de lever videre med os.
Allehelgen er kirkens gamle tradition for at mindes i fællesskab. Vi har mistet, men vi står ikke alene.
Ved Allehelgengudstjenesten bliver navnene på dem i sognet, der er døde i løbet af året, læst højt. Prædikenen og musikken forholder sig til den kærlighed, som de efterladte stadig har, men nu er ladt alene tilbage med.
Efter gudstjenesten får alle et tændt stearinlys til at stille ved graven. Hvis graven er et andet sted end på Herstedøster Kirkegård, kan man stille sit lys ved stenen på fællesgraven.
Kommentarer