”Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. På deres frugter skal I kende dem.” Hvad er der egentlig af trøst, håb og livsmod at finde, når selv Guds søn taler med så dystre ord, som han gør i dagens evangelietekst? 

Det lyder som om, at det kun er de pæne piger og de artige drenge der må være med til festen. Og den slags fester kan jeg ikke så godt lide at være en del af. Jeg plejer faktisk selv at gå rundt og sige det modsatte. Jeg plejer at sige, at enhver som kalder på Gud vil blive hørt og taget imod. Hvad enten han så i sit liv har båret gode eller dårlige frugter.

Så hvorfor skal vi så lytte til så håbløs en evangelietekst om falske profeter og dårlige frugter?